Maria-magdalena

Jeg lagde hovedet lidt på skrå, og prøvede med et skævt smil og et bedende blik at appellere til Hans nåde. Frisk men uden at være for kæk fik jeg sagt ” det nænner du da ikk, du har jo empati”. Dum, dummere, dummest – og så kommer jeg!

 

Jeg havde fået klar besked på at tage mit løbetøj med, så jeg kunne klæde om. Han ville sætte mig af 5 km hjemme fra, så skulle jeg løbe hjem.

Jeg havde haft meget travlt, nået 1000 vigtige ting, blandt andet gøre hus klar til ejendomsmægleren, det måtte Han da have forståelse for. Så jeg kom afsted uden mit løbetøj !

 

Tanken strejfede mig på vej ud af døren, men klokken gjorde jeg undlod. På vej i bilen vidste jeg godt den var gal, men tænkte ”går den, så går den” .  Jeg kunne jo lige så godt løbe den tur når jeg kom hjem, og undskyldningen for ikke at have nået at have tøjet klar virkede legal – mente jeg. Jeg valgte ikke at sige noget og Han kommenterede heldigvis ikke. Måske var jeg så heldig, Han helt havde glemt det.

 

Vi hygge snakkede på vej hjem, faktisk lykkedes det mig selv at fortrænge bommerten med løbeturen. Lige ind til Han tog farten af bilen og holdt ind til siden, da vidste jeg godt hvad klokken var slået. Jeg blev ret lille og ret stille. Kikkede tavst men bedende på Ham. Men vidste godt jeg ikke fik nåde, vidste godt at Han ikke kunne slippe taget her uden at miste terræn. Lydig stod ud at bilen, og manede mig op uden at kny.

 

Jeg havde ikke lyst til at løbe eller trave hjem, slet slet ikke. Der var langt fra mine løbesko til de høje hæle jeg var iført. Men jeg havde ikke et valg !

 

Hjem kom jeg, med en blodvabel som resultat. Selvfølgelig ærgerlig på mig selv over jeg ikke prioriterede at få det tøj lagt klar, skamfuld over min mangel på lydighed, når jeg ved jeg kan præstere bedre. Men også lidt stolt og stædig over at have taget konsekvensen Han bød uden piveri. Men mest af alt  med en naturlig fremkommet ydmyghed.

 

Tænder Han på at sende mig på løbetur ? Øhh nej det tror jeg ikke. Tænder jeg på den form for Dominans og styring ? Klart Nej. Det er ikke en del af et Kinkey game.

Det er endda en af de virkelig  ”trælse”, og kedelige. Men en af de undværlige der bøjer min vilje på den seriøse måde og forebygger ”topping from the bottom” .

 

Den form for dominans er derfor et element i vores 24/7 forhold. Han stikker ordre – jeg lyder. Han fastholder mig i underkastelsen, træner mig, skærper mig,  og udvikler mig.

 

Af natur er jeg ikke en pleaser. Jeg bliver aldrig det der nips der altopofrende behager, blot for at behage. Fordi jeg ikke tør andet, fordi det er lettest, eller for husfredens skyld.

Jeg er stik modsat.  Ikke fordi jeg bevidst vil være ulydig, eller oprørsk. Jeg er blot en meget vilje stæk skikkelse. Det er en nødvendighed for mig at mærker synergien i dominansen, for at blive fastholdt i underkastelsen.

 

Men jeg er jo Herrens slavinde, og jeg bestræber mig på intet mindre end den fuldkomne lydighed og underkastelse. Jeg er aldrig i tvivl, af hjertet ønsker jeg at behage og please Ham. Jeg søger ikke at forstå, og har ikke krav på retfærdighed. Det er underkastelse og lydighed i sin reneste, rå form. Men der er også en konstant højspænding i synergien mellem Ham og jeg. Dominansen er Hans, jeg har ikke nødigt i at battle.

 

 

 

 

 

Det var ikke nogen super fed dag for mit vedkommende. Mit liv stinker af hverdag og flæskesteg.

Hverdagsramt, de vilkår ligner flertallets, så det gider jeg ikke pive over. I løbet af de næste par uger skal syv individers skemaer bare lige flettes sammen så de går op i en højere enhed, rutiner skal køres ind, så ”funker” det hele igen. Sådan er det jo hvert år i aug. og i alt beskedenhed, organisering er min stærke side.

 

Studiestart – magen til formålsløst pædagogisk ryste sammen hejs skal man lede længe efter.

Herren og jeg studere sammen, og Han vogtede mig som en høg. Det har Han jo alt mulig ret til frit at gøre. Det var bare ikke dagen hvor Han fandt mig særlig duelig, og det var ret frustrerende set i lyset af jeg faktisk selv mente at have haft knivskarp fokus på at gøre det rette dagen igennem.

 

De selvsiddende, stiletterne og skørtet, min hverdags beklædning,  men som må siges at falde en del uden for i dette studie miljø. Sådan vil Han ha´ det, og jeg var ulastelig klædt. Dagen bød på masser af trapper, så mit fokus var konstant på at holde mit nøgne skød ærbart dækket, sådan som Han vil ha´ det. Jeg ved Herren hader pædagogiske rundkredslege, og dum dum test der ikke engang er et kommunalt aktiveringscenter værdig. Min viden alene får mig til at stå på pinde, danse rundt på min lille slavinde stilet fod, med målet at behage Ham for at udligne på det ubehag Han har over de hersens nymoderne studie metoder.  

 

Men trods min bedste vilje, mit fokus og min krampagtige dansen, lykkedes det mig at vække Herrens vrede. Jeg tror jeg ved hvordan markmusen har det når den bliver fanget af høgens klo.

30 sekunders toiletbesøg, mit forsøg på at stå ved Herrens side igen så snart det var mig fysisk muligt, min taske linet op uden for døren som et klart tegn til Herren – her er din slavinde. Der var rent faktisk lagt tanke bag handling, fra min side.  Men uanset nok til at vække Herrens mishag.

 

Jeg hader af fejle, er den slags væsen der lever og ånder for at behage. Han pressede mig, kunne mærke hvordan jeg blev trist og bedrøvet. Tanker om  manglende retfærdighed meldte sig, selv om jeg da godt ved jeg ikke har krav på retfærdighed, og det slet ikke på den måde er et begreb Herren gider forholde sig til i forhold til mig. Tanker om at det kunne være skide ligegyldig, fordi jeg følte mig så uduelig. Lettere surhed (ja ja sig det ikke til nogen, og jeg holdt det 100% på indersiden) fordi jeg rent faktisk godt selv ved jeg gør det godt. Jeg er helt på det rene, med mit service niveau for såvel Herren som resten af familien. I dag var ingen undtagelse, madpakker, anti-stress, og smilende, fordi sådan vi Han ha´ det. I dag er måske bare lige dagen hvor jeg har lyst at råbe så det giver genlyd ”lidt taknemmelighed tak !”

 

Spurgte Herren til Hans ønsker for aftensmaden, hvilket blev til et ganske uoplagt ”det styre du”. Men seriøst, hvad servere en uoplagt og dårlig parodi af en slavinde, der kan rede dagen for en mavesur Herre, overanstrengt af pædagogik ?!

 

 

Noget nemt tænkte jeg, men ligger samme tid vægt på sundhed, foreslog Ham tærte med laks & spinat, og modtog en tavs nikkende godkendelse. Faktisk havde jeg uendelig lyst til laks og spinat, og lyst at retfærdiggøre at jeg ikke orkede noget tidskrævende. En sådan tærte er på Herrens godkendt liste, men det er ikke med pil op. Men jeg var ked, presset, uoplagt, uduelig og pil op synes helt uden for række vide. Så jeg havde bare lyst at opgive lidt, sammen med den der laksetærte, så kunne mine tåre udgøre saltet.

 

Det strides på indersiden, tal om at være splittet så det grænser til det skizofrene. Noget inden i mig vil det ene, noget vil det andet. Viljens dæmon i kamp mod mit submissive, blodrøde elskende hjerte.

 

Han roder med bil, jeg laver mad, så bider ingen hovedet af hinanden. Jeg hygger mig faktisk med madlavningen, høre musik i mit køkken og nynner med, sådan som Han kan li´ det, og vil ha´det. Nogen gange er glæde, overskud og hengivenhed i sig selv bare stagneret, men beror blot på en beslutning om vilje for at den bliver til liv.

 

Han gik forbi i køkkenet, og da Han så flæskestegen i ovnen og de brune kartofler på panden, så jeg godt Hans smil. Glæden bredte sig i mig, glæden over stadig at kunne imponere Ham, glæden over at være Ham til behag.

Men der var også en slet skjult stolthed inden i mig, den oprigtige der havde formået at sætte sig ud over sit eget og knækket koden. Men sejrende og hovmodige ”du får mig ikke til at fejle, jeg overbyder dine krav med lydighed” alene på min stædige, stålsatte vilje.

 

Men Han afslørede mig, da Han kom gennem køkkenet anden gang, greb Han en kniv, holdt den på min strube og viskede lige så stille ”sænk blikket lille pige”…. Der i Hans arme var der ingen indre Kamp, der vil jeg tage mit slavinde hjerte, rive det ud, og servere det for Ham på et sølvfad.

 

Jeg fornemmede Hans plan var jeg skulle sove i mit tøse-værelse, men Han sagde intet og jeg spurte ikke. Mandede mig bare op, og forberedte mig på at skulle sove for mig selv. Uden tvivl jeg elsker at sove i Herrens arm, putte mit hoved ind til Hans bryst, lytte til Han hjertes slag, indsnuse Hans duft, og mærke Hans armes faste greb omkring mig. Så at sove i min tøse-seng er altid vemodigt for mig. Men faktisk hyggede tanken mig denne dag – en lille skingre og skærende skizofrene stemme i mit indre fortalte mig ”at det var mest synd for Ham, Han ikke skulle sove med mig”. 

 

Men Han bød over igen, det bragte mig lidt ud af trit at fornemme Han ændrede planer for natten. Jeg var slet ikke mentalt forberedt, ej heller klar til at sove i Hans seng og krybe ind i Hans arme, og Han er ikke lige typen der tigger. Men som nattens timer skred frem, ebbede kampen ud, jeg overgav mig, sænkede blikket og krøb ind til Ham på den der  ”aldrig slip mig – blot hold mig fast” måde, som Hans lille pige der elsker og tilbeder sin Herre.

Det er simpelt, men der med ikke sagt det er let. Det handler om at gøre det rette ! Det er ikke en kamp man udkæmper med sin Herre, i retfærdighedens navn.

 

 

 

Når jeg står sveddryppende på fitnesscenterets løbebånd og presser min krop til at gennemføre de sidste og bidende 5 minutter, træner jeg min underkastelse. Mine tanker er ikke centreret om sundhed, ikke om at holde min krop til anerkendelse for andre. Mine tanker tager ikke sit udspring i mig som individ, og jeg står der ikke for at dyrke og realisere ”mig selv”. Jeg mental træner, min underkastelse. De fem minutter ekstra skal ligge lige på den bidende grænse af fysisk muligt for mig, for de skal dedikeres til fremtidige seancer. Min vilje og evne til at fuldføre fastsat mål trænes, karaktertræk jeg mener uundværlig for mig som slavinde for Herren. Så hver gang foden sætter i båndet, gentager min hjerne ”jeg gør det for Ham ”… en kræft der får mig til at tage den ud over kanten….

 

Står foran hylderne på biblioteket, tanken strejfer mig at låne en enkelt eller to af de der hjernelamme kvinde bøger, med titler som shopaholic, singleslinger, Nynne osv. Rulle en plaid om livet, brygge et stort krus dampende kaffe og lade min dovne krop synke dybt ned i sofaen, det er jo trods alt ferie tid. Lægge hjernen og lade mig underholde, det kunne være skide hyggeligt. Men et grimt billede tegner sig selv på min nethinde. Morgen grimme mig med uglet hår og lunken kaffe, der sidder fordybet og forført af bogen, så jeg knap ænser når Herren står ud af sengen. Alt Han får som gestus er et løftet øjenbryn, for jeg skal jo lige nå til et kapitel før jeg kan lave the. Ej, det går slet ikke, jeg har ingen lunde brug for at fylde mit sind med selvrealiserende kvinders bedrifter, heller ej fiktive og humor fyldte.

I stedet kaster jeg mit fokus på div. kogebøger og vælger at forny og videreudvikle mine evner i den retning. Lader mig underholde og inspirere af magasiner om mode, stil og skønhed. For det er alt sammen ”dyder” en som jeg må være velbevandret i.

 

En del af min ferie har jeg brugt på at bage…. faktisk så meget at mine børn nu siger  ”mor, vi kan ikke spise mere brød ” og i går sagde yngste ” jeg glæder mig til far har fødselsdag, for så får vi alm. boller, for jeg ved han ikke gider ha´ det der” ….. mens han hentydede til mine smukke rustikke fem korns speltboller, rucola flutes, spinat og squash brødet.

Jeg har også startet min egen lille rugbrøds produktion, og hensigten er jeg nu fremtidig vil bage mit rugbrød selv.

Her på skrift ser det jo nærmest helt husmoderligt ud, med et strejf af idyl.

 

Men det handler slet ikke om selve brødet, i øvrigt kan man jo købe et udmærket levebrød for en flad 20ér, så jeg forstår godt at tiden er rendt fra den hjemmeproducerede rugbrødsbagningen.

Men det handler om at jeg er bevidst om at tiden ikke må løbe fra mig… tage mig inden om, og tryllebinde mit fokus i en forkert retning.

 

Det handler om at få drejet min hjerne så den holder fokus, på første ting først. Rugbrødsbagning fordi jeg dyrker den patriarkalske kønsrolle fordeling. Fordi den er en ugentlig skal-pligt, midt i hverdags tyvagtige travlhed med studie og børn, et break der får mig til at dedikere mig i krop og sjæl som tjenende slavinde. Så ser du kun et brød, forstår du ikke min verden.

 

Jeg kan faktisk nyde at gøre rent, fordi jeg er Cinderella. Tjenende og nederst i hierarkiet, det er en æres position, en hjertes plads for en som mig.

Samstemt med den lettere, men jævnfordelt svedige krop man får, den salte og blanke hud, mit nøgne våde skød direkte mod parketgulvet. Det udspringer i hjertet, men fastholdes i hjernen……

 

At blogge, er en note til mig selv. Slavinde sindets brainstorm. Endnu et redskab til fastholdelse af fokus, og twiste min hjerne. Herren har besluttet jeg blogger jævnligt nu, og her er jeg så……..

 

 

 

 

At finde retur mentalt, skulle denne gang vise sig at blive en lidt længere proces. Det tog det meste af en måned, med små stabile fremskridt.

Åhh - det ærgrer mig sådan at jeg til stadighed på 20.år kan glide der ud, hvor mit submissive sind ikke kan fange dybden i underkastelsen.

Der er ikke tale om nogen form for oprør eller ulydighed fra min side, og det er ikke mit ”jeg” der rejser sig. Det er mere en ulykkelig slavindes desperate søgen efter dybden, der hvor verden forsvinder når hun bøjer sine knæ og kysser sin Herres fødder. Der er ingen lyd, intet billede, ingen udefra kommende sanseindtryk i det rum. Der er kun hendes hengivenhed, og Hans hjerteslag.

 

Dybden kan jeg ikke glide ind i på kommando eller egen vilje, det dybe og ægte i underkastelsen kan ikke præsteres, hvor end jeg gerne ville. Som sand der langsomt men sikkert løb gennem en fin si, løb dybden i min underkastelse ud i sandet….

 

Dybden i underkastelsen er så basal i min hverdag, så når den ”får lov” at løbe ud i sandet, mistrivedes jeg i virkeligheden lidt, og reaktionen kommer prompte. Første ting først, kan jeg nærmest høre Herren sige….. og selvfølgelig har Han  ret.

 

For os er det ikke et game, der handler om at ”få det til at se ud af  mest mulig”, det er en patriarkalsk livsstil, med Ham som overhovedet og Herre, og mig som slavinde for Ham – 24/7.

 

Det handler om mit fokus, og det er mit eget ansvar.

For ingen anden har magten over hjertes indstilling, og toldfrie tanker findes ikke, i mit slavinde univers. Som jorden drejer om sin akse, må mine tanker dreje omkring Herren min.

 

Jeg begære min Herre til hver en tid – med ubetingede villighed. Men det kræver fokus at holde kussen våd og beredt. Det er mit ansvar dagligt at lade mine tanker meditere på mit begær til Ham. Lade mig inspirere af ord eller billeder og aktivt dyrke begæret. Lade mine hænder glide kærligt over Hans krop, på ingen måde anmassende eller krævende, bare et internt strejf af begær.

 

Jeg tilbeder min Herre – alle årets dage, også de grå, de vrissende, de travle og krævende, de stressede, og de stormfulde. Men det kræver fokus, hverdag at dreje mit sind i den retning. Fuld og hel underkastelse hænger for mig uløseligt sammen med ægte tilbedelse. Ægtheden består af det elskende hjertes oprigtighed, tilbedelse handler om at bøje sig i ærefrygt og ærbødighed. Først når det bliver aktiv handling, er der tale om tilbedelse.

 

Jeg respektere min Herre, og i mit slavinde univers, er respekt en grundpille. Det kræver fokus at disciplinere mit sind vedvarende. Jeg kunne ikke dømme om at stille spørgsmålstegn ved Herrens autoritet eller Hans dømmekraft som overhoved, hvilket jeg anser som respektløst. Det er i det små, i hverdagens trummerum, når vi følges som livspartnere og venner at det kræver min fokus.

 

Summa summarum det handler om at holde sit fokus ret og sine prioriteter i orden, for at være i dybden af underkastelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når Han holder mit hoved ind til sit bryst, og Hans ene hånd er et fast greb om min nakke, mens Han lader den anden stryge gennem mit hår…. Da glemmer jeg verden omkring mig. Sårbar og blottet til inderste nerve. Det er de stunder hvor knæ lader sig bøje uden tøven, nakken bøjes i ren hengivelse, og blikket sænkes i dybfølt respekt.

Da er jeg Hans lille pige, hviler så sikkert og trygt i Herrens favn. Friet for ansvar, fuldkommen tillidsfuld, lader jeg Ham føre mig hvorhen Han måtte ønske. Der er ingen barriere af tanker der kan hindre. Ingen tillært og påtvungen stolthed og selvstændighed der rejser sig.

Kun fordi Hans greb er så fast skænker jeg Ham min uforbeholdne tillid, og fordi Hans omsorg er ægte kærlighed, vækker Han min underkastelse for Ham.

Han kan få mig til alt….. alt i mig har kun et for øje, at være Ham til glæde, nytte og behag. Det er Hans Dominans der sætter min underkastelse i perspektiv. Det er smukkest når Han ikke behøver kræve noget selv, men bare med sin tilstedeværelse vækker min underkastelse i en sådan grad at jeg kunne tude af lykke blot over at være ejet af Ham. Så bringer jeg mig selv til Ham uden nogen form for forbehold, jo mere Han vil bruge mig, jo lykkeligere og mere hengiven bliver jeg.

Piskens slag og spanskrørets striber, bringer tåre af taksigelse på mine kinder, og hver gang vokser jeg en lille bitte smule i lydighed og underkastelse. Han fører mig videre i min underkastelse for Ham, investere i at lære mig nyt og bringe mig videre, til gavn ved senere brug. Det handler slet ikke om mig, mit fokus er ikke at modtage eller få. Jeg mættes alene af æren ved at være fundet værdig til at måtte betjene Ham. I mit tøse-sind er ene og alene tanker og tilbedelse af Ham jeg forguder – Herren min.

 

Når man følges gennem livet som Herren og jeg, vil der være tider med travlhed, perioder hvor tiden bliver stjålet af livets almene gøremål. Stunder hvor man næsten glemmer og hvor længsel derfor bliver til vacuum.

Engang udløste sådanne perioder krise og panik, fortvivlelse og frustration, måske vi var bange for energien ville dø bort, mens vi så den anden vej.

Det var dengang vi febrilsk lod følelserne eksplodere i verbale udbrud. Alt man ønskede sige var ”jeg længes – hold mig fast” jeg er lille, sårbar og har brug for din favn.  Men hvad man reelt fik formået at levere dengang var krav og bebrejdelser, som trold af en æske. - Hvor mange Herre tænder mon på det  ?! –

I virkeligheden ville jeg ha´ flået mit hjerte ud og bragt Ham det på et sølvfad.

 

Med tiden fandt vi det ultimative redskab – forsonings -sexen.

Tidens trumme-rum kunne stadig få os til at miste fokus og fodfæste. Den desperate og oversete følelseladet hystade det var mig, den stolte Dominant Herre der uden investering troede Han kunne trylle lydigheden frem på kommando, det skulle give lidt torden.

Men vi lærte kunsten, at stoppe op og elske midt i stormen. Slukke hjernen, droppe stress, jag og bebrejdelser. Bare give sig hen til hinanden, smelte sammen, elske råt, vildt og uhæmmet…. dyrisk. Lade kroppens anspændthed og tankers frustrationer blive afløst af to svedige kroppe der bliver forenet i  forløsende orgasmer. For udmattet og afslappet at finde retur, krybe indtil Ham og mærke Hans faste arme omkring mig igen. Synergien mellem Herre og slavinde lever og består.

Vi lader os ikke længere rystet ud af kurs når livets helhed kræver os, fordi vi ved alt af værdi vil bestå – uforanderlig og upåvirket af alt omkring os.

Men derfor kan vi stadig længes så usigeligt når livet møder os, men længslen er vished om det der venter….

 

Lige nu er hverdagens udfordringer noget så banalt som eksamener og hussalg, men midt i det hviler kærligheden. Vi er næsten i mål nu, og længslen begynder for alvor at summe.

Tanker og håb om en lang intens sommer uden større fastlagte forpligtende gøremål gør mig glad og fortrøstningsfuld. Tid til hinanden, tid til tøsen, tid til det nære og det primære. Tid til at investere og samle forråd, til stunder af travlhed der venter forude.

 

 

Forord v.maria magdalena til nedenstående uddrag af msn samtale, mellem røverdatter (Some kind…) og jeg.

 

En lidt anden måde at blotlægge hvilke frustration der møder det kære pigebarn (og igen – sikkert mange andre kvinder i lig. situation.) og hvordan vi vælger at gribe det hele an, oppe fra og ned.

 

Det jo kun naturligt, at en ung, smuk, 18årig pige stopper op og tænker, alt andet ville slet ikke synes sundt. Denne sommer er hun færdig med 3.G, fri og uafhængi, livet ligger lige for, klar til hun indtager det.

Vi mener det er sundt hun tænker og overvejer, og udfordre hende gerne på det punkt.

Derfor valgte Herren også at forlænge hendes prøveperioden fra de 2 måneder op til de 4,5 mnd. Han vurderede hun endnu ikke var klar til at skulle vælge, og mente forlænget overvejelses tid var gavnlig både for hende og for os, som Han udtrykte det. Så sådan blev det.

 

                                           MSN – Samtalen:

 

Some kind of evilness siger: Jeg kan jo næsten regne ud, at du ikke altid har været en hengiven og tillidsfuld slavinde... Men hvordan har du kunnet træffe beslutningen om at være det? Hvordan har du kunnet vide, at det ikke i virkeligheden var skadeligt for dig?

 

Mariamagdalena siger: Jeg har da overvejet på om det var selvudslettende, men jeg trivedes jo. Har jo netop erfaret at når jeg køre "kan alt- vil alt -SELV - stilen" at jeg går ned med stress til sidst, fordi jeg mangler en submissive del til at bringe ballance.

Mariamagdalena siger: Men jeg er nok meget målrettet, når jeg beslutter noget fuldføre jeg som reglen, jeg kæmper og giver stort set aldrig op. Det ville jeg anse som et personligt nederlag.

 

Some kind of evilness siger: Balance er godt. Mit problem er at den submissive og den egenrådige slet ikke vil kommunikere med hinanden. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det - for jeg kan ikke bare vælge at følge den enes ønske.

 

Mariamagdalena siger: Men det handler jo meget om viljestyrke og personlighed, sådan er jeg, men der er folk jo så forskellige.

 

Some kind of evilness siger: Jo, men hvordan kan du rette al din viljestyrke ind på at underkaste dig uden at være bange for at miste noget vigtigt på vejen?

 

Mariamagdalena siger: Men du kan ikke være i en lang splittelse mellem de to, så et valg før eller siden er jo uundgåeligt ? Og det er der jo (desvære) ingen der kan hjælpe dig med at tage.

 

Some kind of evilness siger: Nej, det er et valg jeg kun selv kan træffe. Men jeg kan ikke vælge kun at følge den ene eller den anden, for de er begge essentielle?

 

Mariamagdalena siger: Jeg ved jo han elsker mig,  - og derfor ikke udsletter mig. Den tillid tager selvfølgelig en del tid at opnå.

 

Some kind of evilness siger: Nej, han udsletter dig ikke. Som sådan. Men.. .Ih.

 

Mariamagdalena siger: Men den ene skal i en eller anden form  stort set udslettes.... Herren ville aldrig lade sig "nøjedes" ang. overgivelse. og den ene side ville konstant modarbejde.... det ville blive langt og sejt for os alle tre, og ikke godt for nogen af os overhovedet.

 

Some kind of evilness siger: Men det kan jeg ikke tillade. Jeg vil aldrig blive rigtigt lykkelig uden "storesøsteren". Men jeg kan ikke leve uden "lillesøsteren", for hun er min vilje til livet. Jeg kan ikke vælge at fjerne hende.

 

Mariamagdalena siger: Mange oplever konflikten som du mens de er unge. Mange vælger rationelt at lægge lysten og længslen til underkastelse bort. Så lever de sovs og kartofler livet til de bliver omkring de 40... og så bryder "helvede" nærmest løs, og de erkender de ikke er lykkelige uden og jagter det febrilsk.... (ofte en ynkelig og desperat adfærd set med min øjne)...

Mariamagdalena siger: Jeg valgte jo at leve den lyst jeg fandt da jeg var 15-16 år.... så selvfølgelig er jeg fortaler for den model.

 

Some kind of evilness siger: Men lillesøsteren repræsenterer jo heller ikke sovs og kartofler-livet, vel? Hun ville snarere leve som sigøjner. ;)

 

Mariamagdalena siger: Jamen du har mødt mig, så ved du sådan ret præcist hvor meget lillesøster der er plads til hos Herren.

 

Some kind of evilness siger: Ja, men jeg tror at vores lillesøster er meget forskellig, så jeg har svært ved at skelne hende fra storesøsteren hos dig.

 

Mariamagdalena siger: Jeg anser mig selv som værende selvstændig tænkende, jeg tjener en Herre hvor det er helt legalt at ydre sin mening (pænt og respektfuldt) den bliver hørt, og taget i betragtning, men jeg er stadig 100 % underlagt, og altid beredt på at vige min mening for Herrens.

 

Some kind of evilness siger: Men du har grundlæggende ret - jeg er godt klar over at jeg altid vil mangle noget, hvis jeg ikke følger min trang til underkastelse. Men jeg kan ikke gøre det på bekostning af den yngste. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal føje hende sammen med den ældste, så de ikke strides konstant.

 

Mariamagdalena siger: Det skal nok ikke være mere udpræget selvstændighed end hos mig ;-)

Mariamagdalena siger: Det kan man sikkert godt finde en Herre der ville være tilfreds med, men ikke Ham du har nu ;-)

 

Some kind of evilness siger: Det er jeg godt klar over.

 

Mariamagdalena siger:Nogen har jo et forhold hvor de er lige i det daglige, hvor dominans kun er i sengen.... men ikke os, vi lever 24/7 på den radikale måde ;-) Men igen igen en overvejelse man kan gøre sig og finde en model der passer til personlighed.

Mariamagdalena siger: Den model gør jo at du kan leve lillesøsteren ud.... og dyrke storesøsteren....

 

Some kind of evilness siger: Men... Det er lidt svært at forklare. Jeg er ikke så bange for at tage autoriteten fra den yngste, men jeg er bange for at Herren vil... hmm... Tage vildskaben ud af hende? Hun er typen der danser rundt i stormvejret og springer i vandet med alt tøjet på, bare for at gøre det og nyde at gøre det. Det er den del af hende, jeg ikke kan miste. men jeg ved ikke om jeg kan

separere den form for frihedstrang fra den frihedstrang, der byder hende at håndhæve sin egen vilje.

 

Mariamagdalena siger: Jeg er sådan skruet sammen - mener faktisk selv det er fordi jeg er dominerende af natur at jeg ikke ville kunne leve med mindre end fuld underkastelse. Fordi min natur hele tiden ville poppe op og tage kampen op, grundet manglende respekt for dominansen fra min side, fordi den ikke overbød mig og var fuld og hel.

Mariamagdalena siger: Men det hele handler vel om at folk er forskellige og der er 1000 måder at leve dette liv på, man skal finde en der passer til det kan kan/vil/ønsker......

 

Some kind of evilness siger: Jo, men der er jo også enig med dig. Halv underkastelse er ikke underkastelse. Men det ændrer stadig ikke på det andet, jeg siger.

 

Mariamagdalena siger: hvorfor skulle det impulsive dog dø... du kan da bare spørge Herren om lov at springe i vandet med tøj på.... det ville han sikkert bare synes var sjov ;-)

Mariamagdalena siger: Det jo ikke halv underkastelse for dem der vælger den model, da er det deres fulde underkastelse, bare udlevet i en anden model.

 

Some kind of evilness siger: Jeg taler også om my personal opinion, ikke?

 

Mariamagdalena siger: Men at det strides er naturlig...... hallo det oplever jeg stadig efter 20år.

 

Some kind of evilness siger: I know, I know. :P

Some kind of evilness siger: Og jeg siger jo netop at det impulsive ikke må dø. Men lige nu er det meget stærkt knyttet sammen med den frie vilje. Og jeg ved ikke om jeg kan separere de to ting. Giver det ikke mening?

 

Mariamagdalena siger: Den må du gerne beholde, Herren og jeg mener da ikke det samme om alting - dog underligger jeg mig stadig, men Han kræver da ikke jeg ændre mening.

Mariamagdalena siger: Hvis det skulle give mig mening er min udlægning: Du tænker for meget og handler for lidt ;-)

 

Some kind of evilness siger: Huh?

 

Mariamagdalena siger: Underkastelse er en beslutning.... den beslutning må man heletiden dyrke - og vogte fra "dårlige -oprørske -modarbejdende" tanker........Øh ved du godt jeg er igang med et forsøg på hjerne vask.... det meget godt klaret, jeg er ikke engang dominant *LOL*

 

Some kind of evilness siger: I know, I know. Men jeg tror ikke at du helt forstår hvad jeg mener.

Some kind of evilness siger: Jeg er godt klar over, hvad underkastelse kræver af mig Jeg er også godt klar over at jeg godt må have mine egne holdninger, så længe jeg accepterer Herrens som gældende. Men det er ikke dét, det handler om. Det er jeg afklaret med.

 

Mariamagdalena siger: Jeg forstår godt at du gør dig alle de overordnede overvejelser... som "vil jeg leve mit liv sådan - eller vil jeg hellere rejse " osv. det er godt og sunde overvejelser.

Mariamagdalena siger: det kan godt være du siger det ikke handler om det, men alligevel giver det altså reaktioner for en hver underkastet...

 

Some kind of evilness siger: Selvfølgelig. MEN det er stadig ikke det, det handler om.

 

Mariamagdalena siger: Så prøv lige at udspecificere hvad det så helt konkret handler om ?

 

Some kind of evilness siger: Når jeg kigger på dig, så ser jeg en meget selvstændig kvinde. Du har din egen vilje, men du bøjer dig alligevel for din Herre. Det kan jeg godt forholde mig til og ikke mindst se det smukke om rigtige i. Men jeg ser også en meget poleret og kontrolleret kvinde - og dét kan godt få mig til at bakke lidt.

 Some kind of evilness siger: Nu ved jeg ikke om det er din eller Herrens vilje at det er sådan, men jeg ved med sikkerhed at jeg aldrig ville kunne være så pæn i det. ;)

 

Mariamagdalena siger: Ha ha du behøver da ikke være en kopi af mig....*G* det har da aldrig været meningen.

 

Some kind of evilness siger: Og så er det, at den yngste søster skriger op og kræver at vi stikker til søs.

Some kind of evilness siger: Det ved jeg da godt.

 

Mariamagdalena siger: Forklar poleret og kontroleret. Men tak for makatet kontroleret, er beæret, men kommer nok til slemt at skuffe. 

 

Some kind of evilness siger: Hehe...

 

Mariamagdalena siger: Med mindre der er tale om Herrens kontrol... og igen igen, der har jeg øvet mig i 20år, så ja nogen ting og sågar udfordringer på den front "kontrolere" jeg nemt ;-)

 

Some kind of evilness siger: Det er din egen selvkontrol. :P

 

Mariamagdalena siger: Ej, forklar... og igen tak :) Ved godt du ikke nødvendigvis ser det som en kvalitet, men for mig er det et karaktertræk på + siden ;-)

 

Some kind of evilness siger: For mig er det et plus til et vist punkt. Og så bliver det selvudslettende. ;)

 

Mariamagdalena siger: Du må nok give mig eksempler for jeg helt forstår hvor du ser alt den selvkontrol hos mig....

 

 Some kind of evilness siger: Det er mere det polerede.:P

 

Mariamagdalena siger: Så forklar det *S*

 

Some kind of evilness siger: Du går i høje hæle og sætter håret op. Du lægger altid din makeup inden du tager ud af døren. Jeg går i gamle, beskidte støvler og har huller i strømebukserne. Mit hår er altid uglet, og gamle mascararester på kinderne er reglen, ikke undtagelsen. Når jeg laver en sammenligning kan jeg ikke andet end tænke "aldrig i livet om jeg kunne leve sådan!". :P

Tøjet er bare et eksempel, ikke? Man kan godt overføre det til andre ting også.

 

Mariamagdalena siger: *LOL* Hvor ER du sjov.... men selvfølgelig bære jeg præg af hvilken stil og forventninger Herren har til mig. Det er samstemt, jeg vil gerne bringe Ham det yperste, fordi jeg ønsker Ham det allerbedste. Jeg anser også mig selv for en slags representant for Han når jeg færdes ude, og alt dette er så det resultat du ser ;-) Disse grundliggende værdier ville selvfølgelig også gælde for dig, men betyder igen ikke at vi forventer en kopi - så havde Herren nok ikke fundet en lille rødhåret pige... forvildet som hun er ;-)

Mariamagdalena siger: Men ang. påklædning ville Han da nok kræve der ikke var huller i strømperne ;-) Fordi det ikk er hans stil *S* Men han kunne sagtens finde på at klæde dig på i feks. gotisk stil, skolepige bla bla. som han aldrig ville gøre med mig fordi vi jo ikke er ens, og noget forskelligt derfor er passende.

 

Mariamagdalena siger: Hverdags tøj har du jo et vi godt kan være afslappede omkring, min uld kjole feks. det ikk et problem for herren, han elsker mig da også i uld kjole *G*

Mariamagdalena siger: Giver det mening.... du ville nok aldrig ende som kopi... så rolig nu, ingen forventer det, og Herren ville ikke kræve det.

Mariamagdalena siger: et eksempel mere ud over noget så banalt som tøj tak *S*

 

Some kind of evilness siger: Jo jo, men uldkjolen er jo også vældig pænt og afbalanceret. Hvad er Herrens grundlæggende værdier?

 

Mariamagdalena siger: Er det emne skift eller i forbindelse med hvad du stiller spørgmålet?

Mariamagdalena siger: Herrens stil er IKKE uld-kjole, tro mig. Alt for pædagog - hvilket signalere kvinder fra ø-lejr *G*

 

Some kind of evilness siger: men selvfølgelig bære jeg præg af hvilken stil og forventninger Herren har til mig. Det er samstemt, jeg vil gerne bringe Ham det yperste, fordi jeg ønsker Ham det allerbedste. Jeg anser også mig selv for en slags representant for Han når jeg færdes ude, og alt dette er så det resultat du ser .  Disse grundliggende værdier ville selvfølgelig også gælde for dig"Some kind of evilness?  hvilke gundlæggende værdier? :P

 

Mariamagdalena siger: I den forbindelse mener jeg : Du er som jeg en representant for Herren hvis du kommer i hans halsbånd/ejerskab. Du skal bære viljen og ønsket om at ville bringe ham dit yperste, præcis som jeg. Det er en del af værdigrundlaget ;-) Men betyder ikke du skal gå ens klædt, eller opføre dig som jeg, Men feks. dannet og underdanig opførsel er også værdigrundlag - men ville skulle udleves på din egen måde, ikke på min vel. giver det mening?

 

Some kind of evilness siger: Ja, det giver mening.

 

Mariamagdalena siger: Så hvad tænker du om den sag?

Some kind of evilness siger: Ville Herren kunne elske lillesøsteren? hvis vi forudsætter at hun lærer at acceptere at han er over hende - men jo ikke af den grund mister sin stridbarhed og impulsive adfærd.

 

Mariamagdalena siger: Stridbarhed..... sådan i ordets bogstaveligste forstand, nej det ville han nok ikke acceptere ret længe. Stridbarhed lyder i mine øre som om lillesøsteren forbeholder sig retten til at dyrke denne side. Stridbarhed lyder som en aktiv handling - og ej det ville han ikke sætte pris på....

 

Mariamagdalena siger: Kunne vi finde et andet ord med mindre kraft måske.... jeg kan lide at sige det sådan at jeg er selvstændig tænkende, og jeg er temperamentsfuld og har en mening om rigtig meget, men igen igen det er mere en del af min personlighed, end det er en aktiv handling.

 

Some kind of evilness siger: Når jeg siger stridbarhed mener jeg det også som et personlighedstræk. Det er løftet pande og glimt i øjet.

 

Mariamagdalena siger: impulsiv er der da intet i vejen med, vi begegner som selv som inpulsive..... men at være impulsiv betyder vel styret nu og her af sine IMPULSER - det okay at ideen og lysten opstår, men det kan ikke længere være det impulsive der afgør om noget skal føres ud i livet, fordi det ikke længere er højeste magt og styring - den har Herren.

 

Mariamagdalena siger: Nå ja den stridbarhed kan jeg af hele mit hjerte stå inde for Herren kan rumme og elske*S*

 

 Some kind of evilness siger: Okay. :)

 

Mariamagdalena siger: og du tænker ?

 

Some kind of evilness siger: På det du sagde tidligere med at lillesøsteren måtte mere eller mindre udslettes. Det, du siger nu, modsiger dette - hvilket er godt, vel at mærke.

 

Mariamagdalena siger: Det må du hvis forklare... måske fordi jeg ikke forstår lillesøster/storesøster princippet helt, så derfor er konkrete spørgsmål også bedre.

 

Some kind of evilness siger: Haha.. Men jeg kan godt lide storesøster/lillesøster-princippet.

 

Mariamagdalena siger: Lad mig komme med et eksempel:  Det lille stunt du lavede på kirkegården.... det var lillesøsteren i action, det jeg lavede med juletræet var min bitch (kalder jeg det... spade for en spade model, ikke alt det der søster pjat*G*) side....

 

Mariamagdalena siger: Herren rummer at man fejler.....men han vil kræve at se viljen til at vende om, og finde retur hurtigst mulig......

 

Some kind of evilness siger: Lillesøsteren er ikke en fejl - og hun er ikke bare en "bitch". OG det på kirkegården havde ikke noget med hende at gøre, det var noget helt andet.

 

Mariamagdalena siger: Han gider ikke trækkes med min bitch side daglig.... langt fra !!! Men rummer jeg fejler en gang eller to i måneden - kvinde fejl - der samler han mig op igen.

Mariamagdalena siger: Jamen det på kirke gården kan du kalde hvad du vil og henlede til hvad du vil, men det handler om en reaktion fra din side han ikke han lide, uanset hvad den skyldtes - følelser eller vilje.

 

Some kind of evilness siger: Jo jo, jeg vil bare pointere at du ikke kan skyde skylden på lillesøsteren. Lillesøsteren er jo ikke bare al min dårlige opførsel.

 

Mariamagdalena siger: Den jeg lavede med juletræerne kan jeg skam også sagtens undskylde med alle mulige følelsmæsigereaktioner, aftaler, grænser der blev overskredet.... alt det er muligvis rigtig og i sig selv "acceptabelt" men det ændre ikke ved måden jeg gjorde det på, den vil Herren ikke ha.

 

Mariamagdalena siger: Jeg skulle stiltiende have ventet, og bragt problemer frem for ham om aftenen når jeg sad på knæ.... men nogen gange reagere man bare.... (wow.... manglende selvkontrol) og ikke særlig poleret desværre.

 

 Mariamagdalena siger: )Men jeg bliver bedre og bedre, forsøger at være i en konstant udvikling hvor jeg skærpes. Kalder det personlig helliggørelse.

 

Mariamagdalena siger: Og du tænker?

 

Some kind of evilness siger: Jeg ved det ikke.

 

Mariamagdalena siger: nej, jeg forstår....

 

Mariamagdalena siger: Det man giver hænger også sammen med det man får. Jeg kan ikke nøjedes/trivedes med mindre end fuld og hel dominans og må derfor også bringe fuld og hel underkastelse.

 

Mariamagdalena siger: Du vil gerne kunne hægte dig på Herren i alle svære situationer i livet ikk, feks. som den nat for en tid siden. Men hvorfor spurgte du ikke bare lige lillesøster modellen om et råd og lod hende klare skærne, hun kan jo selv ;-)

 

Some kind of evilness siger: Det kan hun godt, ja, men ikke hvis hun giver storesøsteren plads til også at bestemme noget.

 

Mariamagdalena siger: Hvis storesøsteren skal finde udbytte af at kunne søge tilflugt i Herrens arm, duer det ikke lillesøsteren er så meget på banen.... slet slet ikk......

 

Some kind of evilness siger: Du kan ikke smide lillesøsteren ud. Storesøsteren og lillesøsteren må kunne skabe alliance - eftersom de jo grundlæggende er ét, og lillesøsteren derfor også godt kan finde udbytte i at krybe ind til Herren. Hendes vej dertil er bare ikke så ligetil som storesøsterens.

 

Some kind of evilness siger: Men jeg er nødt til at gentage det endnu engang: Jeg vil aldrig, ALDRIG tillade storesøsteren at få sin vilje, hvis det blive på bekostning af lillesøsteren. Hvis jeg kun kan vælge at følge den ene,  så vælger jeg lillesøsteren, for jeg kan ikke leve uden hende. Storesøsteren kan bringe mig lykke og tilfredshed, men hun er ikke livsnødvendig.

 

Mariamagdalena siger:De  er hvis siamesiske tvillinger - nu må du vælge om de begge to skal dø fordi der kun er et hjerte som ikke kan "trække" to kroppe.... eller om du vil vælge den ene fra og dermed rede den anden - og ikke mindst hvem så så vil rede?

 

Mariamagdalena siger: Måske det siger alt....

 

Some kind of evilness? siger: Måske. Nægter du pure at tro, at der kan være plads til begge søstre, hvis de begge lærer at indordne sig efter hianden?

 

Mariamagdalena siger: måske dit valg allerede er i dit hjerte... 

 

Mariamagdalena siger: Som sagt det tror jeg sagtens du kan finde plads til - MEN andre steder end hos Herren.

 

 Some kind of evilness siger: Så du holder fast på at Herren ikke kan elske den yngste søster? Som jeg allerede har forsøgt at forklare flere gange, så er hun ikke kun bitchy adfærd, selvom det åbenbart er det eneste, du vil fokusere på hos hende?

 

Mariamagdalena siger: Igen jeg har ikke helt søster begrebet på plads og det du ligger i det er ikke nødvendigvis det jeg ligger i det...... og derfor kan der opstå misforståelser. Så ser egentlig hellere snak ud fra konkrete og tænkte eksempler.

 

Some kind of evilness siger: Lillesøsterene er Ronja Røverdatter. Storesøsteren er O. Så er der ikke mere i det. :P

 

Mariamagdalena siger: Jeg vil ikke bære ansvaret for afgørelsen om Herren kan/vil elske lillesøsteren.... 

 

Some kind of evilness siger: Jeg er også kommet med konkrete eksempler. Men det er svært at tale ud fra kun ét eksempel, eftersom der er flere facetter af begge pigebørn.

 

Mariamagdalena siger: Men du er en kunstner type....flagrende og flyvsk i dit sind og dine billeder, jeg er et poleret matematisk eksemplar.... så jeg forstår stadig ikke helt.

Mariamagdalena siger: Men jeg ville egentlig hellere have du slet ikke delte det op i lille/store søster.... men bare fortalte mig hvad det er du finder svært.... så kan jeg svare, og du kan så efterfølgende sende svaret videre enten til en lille eller store.

 

Some kind of evilness siger: Argh... Se, det er jo svært for mig. Eftersom jeg er flagrende og flyvsk. :P

 

Mariamagdalena siger: ja men du er vel dig selv - flagrende og flyvsk....

 

Some kind of evilness siger: :P

 

Mariamagdalena siger: Så fortæl mig hvad du tænker og ønsker for din fremtid...

Mariamagdalena siger: fortæl mig hvad hun IKKE ønsker.....

 

Some kind of evilness siger: Jeg ønsker at tjene Herren. Det er et dybfølt ønske og et mål, jeg gerne vil forfølge. Jeg er villig til at bringe ofre for at nå dette mål, og jeg er indstillet på at lytte og lære, for at kunne agere efter Herrens behov. Hvad jeg IKKE ønsker, er at Herren skal se den rebelske og krigeriske del af mig som et gene, der må fjernes. Måske han kan bøje den, så den ikke går i oprør mod ham, men jeg kan ikke tillade at det bliver poleret væk.

 

Mariamagdalena siger: Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare.... for er det rebelske ikke oprør i acction eller hvordan kommer det rebelske til udtryk hos dig?

 

Some kind of evilness siger: Jo, jamen det rebelske kan vel godt give udslag i decideret oprør - men det er jo så der, der må bøjes. Men for mig er det rebelske en del af min personlighed. Der er en tankegang - og et eller andet sted også en bevidsthed om min individualitet og en stolthed over at være lige præcis det menneske, jeg er. Rebellen vil ikke strømlines

 

Mariamagdalena siger: Herren gider ikke bruge tid og kræfter på at "kæmpe krige" med kvinder..... Hvis du forbeholder dig retten til at være en kriger i acction og handling MOD ham er det et problem. Modsat hvis du bære vijen til at ville underkaste dig i ALT for ham, men kæmper i mod fordi du kommer til kort.... hvor efter du erkender det var en fejl, er det ikke et problem.

 

Mariamagdalena siger: Så bevidste krige er ikke interesant..... bevidst oprør heller ej.

 

Mariamagdalena siger: Personlighed er fint....

 

Some kind of evilness siger: Nu snakker du om krigeriske handlinger igen. Læste du hvad jeg skrev før? Det handler ikke om åbent oprør.

 

Mariamagdalena siger: Men at du feks. trækker dig væk, ikke passer forpligtigelser og overholder opsatte regler, er så det skjulte oprør eller?

 

Some kind of evilness siger: På en måde. Der er jo en konflikt i mig mellem at ønske at underkaste mig og at kræve rettighederne over mig selv. Størstedelen af den bygger ikke på vranvillighed, men på angst for at miste mig selv. Som i: Hvis jeg lader Herren bestemme det her, vil det så ødelægge mig?

 

Mariamagdalena siger: Forskellen er vel om det er med et fortsæt man er oprørsk eller fordi man kommer til kort....

 

Some kind of evilness siger: Det er vel en frygt som kun kan heles af tiden.

 

Some kind of evilness siger: Det er fordi jeg kommer til kort. ;)

 

Mariamagdalena siger: Det kan kun tiden hvis bringe tillid til....

 

Mariamagdalena siger: man kan da godt snakke om det, afgive løfter og skabe lidt forståelse, men den dybe tillid skal nok erfares, ikk blot forklares.... den del tager et stykke tid at opbygge.

 

Some kind of evilness siger: Det er klart. Men det er stadig vigtigt at snakke om. Ellers kan jeg jo gå og finde på alle mulige skrækbilleder inde i hovedet, som slet ikke har noget med virkeligheden at gøre. :P

 

Mariamagdalena siger: det naturligt at tænke.....så ikke et problem, alle tænker ind i mellem om det er ødelæggende, med tiden bliver det mindre ofte...

 

Mariamagdalena siger: Men igen igen.... du tænker pænt meget...... måske din hjerne i virkeligheden er poleret og strømlinet*G* og min mere "tumling griber livet"

 

Mariamagdalena siger: med skræk billederne er det fint at snakke om....

 

Mariamagdalena siger: har du nogle jeg skal høre om nu?

 

 Some kind of evilnes siger: Ikke ud over det, jeg har snakket om.

 

Mariamagdalena siger: okay....

 

Some kind of evilness? siger: Og min hjerne er ikke poleret og strømlinet. Men jeg tænker meget, det er rigtigt nok. :P

 

Mariamagdalena siger: Men du har jo også prøve perioden og her er det jo helt legalt at tænke en masse og overveje det hele igen og igen....

 

Some kind of evilness siger: Mmh...

 

Mariamagdalena siger: Men omvendt.... den hæmmer os også lidt. Vi er jo lidt på standby ikk.......

Mariamagdalena siger: så der skal jo egentlig bare tænkes færdig og tiden skal gå - i min verden i alt fald....

 

Some kind of evilness siger: Jo... Men det er vigtigt at jeg får tænkt.

 

Mariamagdalena siger: pu-ha du har givet mig stof nok til et blog indlæg om en underlig pige jeg har mødt*G*

 

Some kind of evilness siger: Og i mine øjne også vigtigt at jeg lader jer vide, hvad jeg tænker. Ellers kunne det nemt ende med at jeg pludselig skred uden varsel, fordi jeg havde kørt mig selv op i et hjørne.

 

Some kind of evilness siger: Haha... Shut it!! :P:P

 

Mariamagdalena siger: ja bestemt vigtigt du får tænkt.... yderst vigtig, det synes vi hvis alle tre.

Mariamagdalena siger: det med standby var mest bare en konstatering....

 

Some kind of evilness siger: Ok.

 

Mariamagdalena siger: Feks. Herren og jeg har snakket om problematikker der følger med prøve perioden. Man kaster jo ikke "all incl" ind i projekt tresomhed når man ikke ved hvor man står....

 

Mariamagdalena siger: Vi synes det er et prob. feks. at melde dig ind i smil på fyn på vores  adresse i prøveperioden.... hvis det ikke holder. Lidt det samme med at komme med rundt andre steder.... (vi ønsker ikke signalere misbrug af små piger på stribe.... og sådan kan det let se ud for andre. )folk kan synes hvad de vil, og ikke at vi ikke kan stå inde for det vi laver, men ønsker ikke medvirke til at signalværdien er at det bare er okay med pige efter pige, og der ved medvirke/opfordre andre til det, for det mener vi dybest set ikke.

 

Mariamagdalena siger: Nu hvor det volder dig kvaler at underligge dig.... hvad så med at ses.... hvor står vi..... hvis vi skal bruge tid sammen gider vi trækkes med oprør.... så bliver samværet negativ præget.

 

Mariamagdalena siger: men du må da også opleve at det er sådan lidt stand by fase eller?

Mariamagdalena siger: det går jo tre skridt frem,(du underordner dig og dyrker den side) og to tilbage....(når du bøvler med  modstridende tanker)

 

Some kind of evilness siger: Mmh..

 

Mariamagdalena siger: Arg... ikk meget svar.... det oplever du måske ikk?

 

Some kind of evilness siger:Jo, det gør jeg. Og det er selvfølgelig frustrerende. Men jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre ved det?

 

Some kind of evilness? siger: Desuden synes jeg at det er vigtigt at vi ses - klart at jeg så ikke skal bruge al vores tid sammen på at gøre knuder, men hvis vi ikke kan være sammen, når jeg bakker tilbage og forsøger at finde mine ben igen, så kommer vi jo heller ikke nogen vejne.

 

Mariamagdalena siger: Nej, sådan skal det heller ikke forståes, vi vil jo gerne se dig ;-)

Mariamagdalena siger: Og gerne rumme dig også når det er svært....

 

Mariamagdalena siger: Men jeg tror bare ikke det er vilde seksuelle udskejelser der er svaret på det....... eller måske...... reglmæssig smæk gør mig faktisk submissiv og holder mig nede.... ej hvor det lyder, men det virker  ;-)

 

Some kind of evilness siger: Hehe... Det ka jeg godt sætte mig ind i. Der er ligesom nogle ting, der falder på plads. :P

 

Mariamagdalena siger: Men nu feks. når vi skal til Kbh. vi vil meget gerne have en hygge tur, og gider ikke trækkes med en sur tøs ;-) Men vil gerne følges med en lydig slavinde....

 

Some kind of evilness siger: Men jeg kan jo også mærke at når der går et par dage, som der har gjort nu, hvor jeg næsten ikke snakker med Herren, så er det sværere for mig at falde ind i være submissiv. Og når han så lige efter kommer med besked om konsekvenser på madlog og om at du vil melde tilbage om påklædning, så går alting i konflikt.

Some kind of evilness siger: Herren kan gøre mig lydig på to minutter.

 

Mariamagdalena siger: Med krav kommer konfligt.... det er naturligt, det skal nok ikke kun undskyldes med det andet.

 

Some kind of evilness siger: Nej, selvfølgelig ikke. Jeg ved godt at konflikten bliver ved med at komme.

 Some kind of evilness siger: Men den er sværere at tackle, når der er tvivl om nogle grundlæggende ting.

 

Mariamagdalena siger: Men du har ikke været specielt kontakt søgende tror jeg.... så igen det jo et valg du har haft rent faktisk at tale med Herren eller?

 

Some kind of evilness siger: Det er også rigtigt nok. Har haft travlt og været træt... Men det ændrer stadig ikke på udslaget. :)

 

Mariamagdalena siger: ja og derfor jeg udsatte det tøj info jeg skulle have sendt, det ville ikke blive modtaget i den rette ånd.

 

Some kind of evilness siger: Sandt.

 

Mariamagdalena siger: Nej, men bare du er bevidst om at det er DIN handling og DIT valg der giver anledning til udslaget i dit indre ;-)

 

Some kind of evilness siger: Har jeg påstået andet?

 

Mariamagdalena siger: Men for mange udsving og op og nedture er nok ikke os, fordi vi er meget seriøse og ja ved godt vi er pisse krævende tangerende til det urimelige..... men hvem lovede rimlighed ;-)

 

Mariamagdalena siger: Nej...  prøver bare at sige at det jo ikke er noget med Herren at i ikke har snakket så meget.

 

Mariamagdalena siger: Det skaber jo også en reaktion hos os når du trækker dig....vi bliver afventende, og især jeg træder nok lige tilbage og betragter det hele lidt på afstand.

 

Some kind of evilness siger: Altså... Herren og jeg er jo lige gode om ikke at have snakket. Men nej, jeg skyder ikke skylden på ham for det, overhovedet ikke. Og udsving og op- og nedture kan jeg nok ikke skåne jer for, men jeg regner med at der kommer færre efterhånden som jeg får tingene på plads. Men det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke er på vej ud af døren, fordi jeg standser op og lige skal have styr på ting

 

Mariamagdalena siger: selvkontroleret som jeg er ;-)

 

Mariamagdalena siger: Men det ændre ikke ved at når du trækker sig giver det udsving - ville du kunne rumme samme form for udsving den anden vej ?

 

 Some kind of evilness siger: Men jeg har ikke trukket mig denne gang. Men jo, selvfølgelig giver det udsving. Det er jeg godt klar over.

Some kind of evilness siger:Og jeg kunne jo være nødt til at rumme den form for udsving den anden  vej, hvis det blev aktuelt.

 

Mariamagdalena siger: nej ikke tidsmæssigt, det er helt fair med travlhed der har gyldig grund. Men jo trukket dig på den måde at du ikke længere overholder opsatte dominans regler......

Mariamagdalena siger: Men du vil stadig gerne "modtage" omsorgsdelen... snakke/ringe sammen og ses, men tingene hænger sammen.

 

Some kind of evilness siger: Altså... Det eneste jeg ikke gjorde i går, var at udfylde madloggen. Det var ikke helt vildt godt, men jeg smed ikke alle regler overbords, fordi jeg havde svært ved dem.

 

Mariamagdalena siger: Herren tænder på (lyder så seksuelt) dominans.... du underligger dig, bringer ham det og bliver der ved hans lille pige som han favner og har omsorg for...

Mariamagdalena siger: Selvstændige kvinder der ved bedst selv og gør som det passer dem er han nok blevet for gammel til at gide bøvle med....

 

Some kind of evilness siger: Haha.

 

Mariamagdalena siger: Giver det mening...?

 

Some kind of evilness siger: Ja, det gør det.

Mariamagdalena siger: Fair... indrømmer jeg ikke er helt opdateret på hvad du har overholdt og ikk.... hørte jo bare hans  formanene opringning her i middags og griber det ud fra den samtale ;-)

 

Some kind of evilness siger: Det er fair nok. .)

 

Some kind of evilness siger: Men Herren ved vist heller ikke hvad jeg har overholdt eller ikke har. Men jeg skrev til ham i går, da jeg ikke kunne få mig selv til at føre madlog, som han ønskede - og sagde, at jeg havde svært ved at skulle adlyde ham. Det var alt. Jeg har ikke trukket mig. :)

 

Mariamagdalena siger: Men du ved godt at de der tiltag med madlog, tøj og sådan ikke skyldtes han ikke er tilfreds med dig ikk? Det bare hans trang til dominans fordi han kan det handler om ;-)

 

Mariamagdalena siger: Og det skal være Rigtige Udfordringer - det skal gøre ondt og koste en pris.... det jo ikke for sjov ;-)

 

Some kind of evilness siger: I know. Men det er svært for mig.

 

Slut.

 

 

 

 

 

 

                                                       

Arg, hvor kunne jeg godt tænke mig at der en gang for alle, blev gjort op med fordommen om at det kun er skrøbelige og uselvstændige kvinder der ender som slavinder. Fordi de er svagelige, eller måske endda har en psykisk brist. Eller er på flugt fra følelsesmæssig problemer de ikke kan håndtere eller ikke ønsker at konfrontere, og derfor vælger slavinde livet som den lette løsning, og en form for ansvarsfralæggelse. Eller kvinder med så lavt et selvværd at de ikke ved de er mere værd, så de på den måde handler selvdestruktivt og faldbyder sig selv for afstumpede sadistiske og psykopatiske mænd.

Vi bliver gjort til en ynkelig skare, hvis vi lader omverdenen gøre os ynkelige. Hvis vi ikke retter ryggen og knejser med nakken, og viser verden omkring os hvilke stolte kvinder vi i virkeligheden er, vil de blive ved med at stemple os som kvinder der ikke ved bedre, gøre os til ofre, og synes synd for os.

 

Denne blog skal ikke handle om kvindernes kamp for lige rettigheder gennem de sidste 100 år, eller holdninger for eller imod. Dog kan jeg ikke helt lade være med at lade mine tanker tage sit udspring der.

Under alle omstændigheder, har vi i den vestlige verden formået af få skabt en  nærmest medfødt forpligtigelse til os kvinder, viljen til at ville være selvstændige, frie, uafhængig, og  selvrealiserende.

Hvad der nok var ment som kvindernes kamp for rettigheden til et frit tilvalg, er endt som gåselever for andre. Vi stopfodres med idealet om den selvstændige og selvrealiserende kvinde, som den lykkelige kvinde. Men værst af alt, vi lære at det er svageligt at være forpligtiget til en mand. At gøre sig afhængig af en mand  fremstiller en hver kvinde i et ynkeligt lys i samfundet.

 

Hvis ikke denne udvikling fortsat skal ekspandere, er det tid at stoppe op og gøre noget.

Jeg bære et ønske om at medvirke til at vise omverdenen at der findes andet og mere end kvinder der mener at lykken ligger i at realisere sig selv. Jeg vil ikke pådutte andre min livsstil, bare gøre det kendt for kvinder at der findes et alternativ valg, til samfundets norm. Gøre det til almen viden at man godt kan vælge et liv som en hengiven kvinde for sin mand, uden hverken at være dum eller naiv. Gøre op med holdningen om at det er svagt eller ynkeligt at vælge at hengive sit liv til underkastelse for en Dominant.

 

Alle har vi nok hørt den evindelige kommentar ala ”nå han laver nok ikke mad, fordi han ikke kan finde ud af det”  og her får vi så indirekte leveret den ironiske ”joke” om at hun er trangsindlagt af sin mandschauvinistiske mand til mad lavningen. Men kunne det mon tænkes, hvis vi tager tanken og frier den fra snæversyn at han helst bare var fri for den tjans, hellere ville nusse med bilen eller spille fodbold med sine unger. Kunne det mon tænkes at hans kone, som i øvrigt var en klog og stærk kvinde, satte en ære i at servicere ham, og med glæde kokkererede fordi hun vidste at det ville glæde ham.

 

Det er legalt venner – at melde åben og ærligt ud og bekende hvordan vi har valgt at leve vores liv. Man kan sagtens starte i det små, det hverdagsagtige, på jobbet og blandt vanilje venner og familie. Måske det er nødvendig for nogle at starte med at erkende at vores livsstil ikke er ”mindre værd” end naboens, selv om den nok umiddelbart kan synes en kende gammeldaws og stagneret, hvis man holder den op imod samfundets norm.

Det kunne ikke falde mig ind at skamme mig eller blive pinlig berørt når jeg servicere Herren i offentlighed, men jeg registrere godt folks til tider undrende blikke, og ind i mellem har jeg da også høstet en dum kommentar som ” det kan han da godt selv”.

 

Sidst nævnte og mange lig. og langt være eksempler har jeg fra mødet med uforstående mennesker, jeg har mødt gennem tiden. Det fortæller mig at folk ikke forstår.

Men hvordan bliver der skabt forståelse i samfundet, hvis vi ikke levere et levende vidnesbyrd, og lader folk omkring os se og erfare vores liv.

 

Jeg har besluttet mig for (nå ja på Herrens opfordring) at være et eksempel for det liv vi lever og ånder for, og stå op for ideologien bag. Så samfundet erfarer og erkender at også psykisk sunde, velafbalancerede, og selvstændigt tænkende kvinder, kan være underkastede, og af egen frie vilje vælger at ligge sit liv og rettigheden til sin frie vilje i en andens hånd.

 

 

Belært af tidligere erfaringer om ejerskabsforhold, har Herren denne gang valgt at der skal være en prøveperiode. Før et evt. ejerskabsforhold hvor tøsebarnet bliver lagt i halsbånd. Først var denne fastsat til værende 2 mnd. Men er yderlig forlænget med 2,5 mnd.

 For os er det at være en ejet slavinde en seriøs og alvorlig beslutning. At lade sig eje er ingen let sag, når selvstændigheden i kvinden møder Herrens udfordringer og begrænsninger, er gode intentioner og ønsket om at være ejet ikke nok til at forholdet bære igennem. Det kræver en helhjertet viljes beslutning og et ægte submissiv sind, for at lykkedes i en længer varende underkastelse og forpligtigelse for sin Herre.

Jeg har ikke så meget til overs for hverken kvinder/slavinder eller Herre/dominante, der tumler rundt og gentagende gange har skiftende partnere i ”ejerskabsforhold” af 3-6 mnd. Varighed.

 

Herren er både streng og krævende, det erkender Han skam selv. Omvendt vil Han ikke nøjedes med mindre end fuld underkastelse. Vores verden er sort-hvid, enten er man underkastet eller også er man ikke. Enten er man ejet, eller også er man ikke. Er man så ejet, betyder det i alt sin enkelthed at man ikke længere er fri. Når man er ejet er man en andens ejendom, og ikke længere sin egen. Jeg er ejet af Herren, lever nu mit liv for Ham, og er forpligtet til Ham. Sort – hvidt og simpelt. Ikke let, men simpelt…..

 

Ikke mange lever som jeg, jeg kender kun få. Heller ikke mange ønsker det, selv om de bære navn af slavinde. Der er mange forskellige måder at leve et submissivt liv på, og mange Herre der ude ville nok stille sig oven ud tilfreds med noget, Herren min aldrig ville lade sig nøjedes med. Selvfølgelig synes jeg min Herres måde er den eneste rigtige, men når det er sagt kan folk ellers finde netop den måde der passer bedst for dem, uden det får min verden til at vælte. Mit liv, mine regler (Herrens*S*) deres liv, deres regler.

Det kan være svært for en ny pige at lure graden af Dominansens alvor, og her er prøveperioden genial. For her ser hun en lille flig, og erfare hvad det vil komme til at koste hende. Hun får rent faktisk en reel mulighed for at vurdere om hun stadig ønsker at gå ind til dette.

 

Herren er Dominant, ikke bare Herre fordi det passer sig, ikke bare sadist fordi det er Hans lyst. Men Dominant som i, Han bestemmer og dominant som i alt.

 

Her på tyvende år bøjer Han stadig med jævnlighed min vilje. Jeg kan stadig rammes af modvilje i mit indre, manglende forståelse og uenighed med Herren og Hans beslutninger. Men jeg har lært at jeg ikke behøver hverken forstå eller være enig, for at være lydig. Kærlighed og tillid alene gør det, og jeg elsker Ham uendeligt, og stoler blindt.

 

Hvis en anden kvinde nogensinde tillader sig selv at indlede det samme med Herren, tør jeg godt love hun finder noget virkelig værdifuldt og smukt. Kun kærligheden udholder alt.

Når jeg fejler og kommer til kort, ser Han min skam og samler mig op. Nænsomt men bestemt, kærligt men målrettet. Gennem alt bringer jeg Ham viljen til at ville det rette, til at lære og til at lyde.

Kun i den fuldstændige underkastelse tror jeg en ægte submissiv kvinde, finder livets lykke, hendes frihed og værdi.

 

At finde netop MIN plads i tresomheden, har virkelig været svært for mig. Det er helt klart der, den største udfordring har været hele vejen igennem, når jeg tænker på det at være tre sammen. Det har kostet tårer, og gør det stadig….

 

I det daglige er jeg som de fleste sikkert har opfanget, en ganske selvstændig kvinde. Selvstændig på en sådan måde at jeg handler og agere ret frit. Men under alt den selvstændighed er jo indkodet Herrens vilje. Når jeg handler, når jeg taler, når jeg beslutter på selvstændig vis, kender jeg jo så indgående Herrens vilje og Hans forventninger til mig, og det er selvfølgelig det afgørende for at jeg netop handler som jeg gør. Herren ønsker ikke en skygge ved sin side, men en repræsentant for Ham.

Sådan fungere vi fint sammen, i en 24/7 – EVER, Herre – slavinde konstellation.

 

Da vi startede med at tage 3. part ind, var jeg meget søgende og famlende efter min plads. Jeg havde intet behov for, eller ønske om at ”være mere end hende”, jeg kender min plads hos Herren, og der hviler jeg tryg, det helt uanfægtet af 3.part.

Jeg mødte en del reaktioner fra kvinder i mit netværk, der meldte sig uforstående, overfor mit manglende behov for at være Herrens 1.prioritet.

 

Jeg var som sagt famlende omkring min egen plads i tresomheden, og efter samtale med Herren omkring dette, var vi enige om bare at prøve os frem og se hvad det udviklede sig til.

Fra starten har jeg holdt hårdt på der så absolut ikke var en skabs Sér gemt i mig. Jeg har vitterlig aldrig fattet at nogen får noget ud af at stå på den side af pisken. Jeg kan efter en seance hvor Herren har smækket mig, opleve at føler jeg nærmest  ”udnytter” Ham, fordi jeg får ”den gode del”, mens Han må lave alt ”arbejdet”, hvilket strides i mit slavindesind. Méren i mit indre bliver så mættet, tilfredsstillet og så forkælet, at jeg som slavinde kan føle jeg gør Ham uret. Det ved jeg selvfølgelig godt ikke er tilfældet, men det fortæller måske noget om at jeg ikke har noget Sér gen.

Ja ja, tidligere jokede vi lidt med det…. Den tidligere tilknyttede slavinde kunne finde på at ”ligge lidt op til” at jeg skulle gribe pisken, fandt aldrig rigtig ud af med hvilken grad af alvor hun egentlig ønskede sig dette. Jeg har da hvis også en enkelt gang eller to joket retur, i form af en rap bemærkning, eller et luft-svirp med ridepisken, men for mig var der aldrig alvor bag.

På trods af dette ”manglende” Sér gen hos mig, har jeg oplevet at tænde i ekstremer når jeg ser Herren påføre dem smerte. Det har været  lidt overraskende for mig at erfare, at der inden i mig bor et eller andet det tænder på smerten selv om den ikke tilkommer mig selv. Jeg bliver revet med, frydes over deres hulk og skrig, deres tårer, og ønsker mig ikke det skal nå vejs ende, for jeg er ”tændt” fra den lede side.

Men jeg mener mig stadig i min gode ret til at sige jeg ikke indeholder Sér gener, intet i mig længtes efter en status som swits, INTET, SÅ ABSOLUT INTET !

 

Vi har mødt flere der siger at det er en naturlig udvikling der sker, at det bliver til Herskab med tiden, og at konen med tiden udvikler sig til swits.

Men jeg kan simpelthen ikke, og det af rent egoistiske grunde. Mit slavindeliv leves som sagt af en selvstændig kvinde, men jeg er selv i min vildeste selvstændighed, underlagt Herren. I praksis fungere det sådan, at jeg af Herren er gjort ansvarlig for rigtig mange ting i min dagligdag. Han overvåger mig ikke,  men jeg er indkodet med en formel der altid omregner til Herrens vilje, og Han forventer dette 100% af mig.

Det sker jeg fejler, men da er det aldrig ud fra et fortsæt, men skyldtes en beregnings fejl. Jeg bliver inderlig ked, når Han uundgåeligt tager mig i rette, Han røre ved min inderste nerve, og printer der med sin vilje ind i mig.

 

Men på trods af denne ”selvstændige” hverdag, lykkedes det mig at være Hans slavinde i et 24/7 forhold. Selvstændigheden forhindre på ingen måde at jeg holder fokus på min underkastelse for Ham.

Så er det 3.part bliver tilført og mit dilemma opstår, eller dilemmaer for der er jo op til flere.

 

Fra tid til anden er det som om disse kvinder får en helt naturlig trang til at prøve kræfter med mig, og det kan ske på så mange forskellige måder.

At tage fat i mit hår under en seance er en af de ”populære” det har jeg ikke kun oplevet en gang, og ikke kun med en kvinde – øh det vil de faktisk alle sammen. Intet ondt i det, de er lovlig undskyldt, for de ved ikke bedre.

Nogen gange er jeg så meget oven på situationen at jeg blot tænker ”lad dog tøsen fornøje sig lidt”  og lader episoden glide forbi.

 Andre gange kalder det virkelig på det værste i mig.

Jeg er underlagt Herren og Ham alene.  I gennem mange år har vi sammen udviklet vores forhold, til værende den forholdsvis høje grad af dominans som det er i dag. Kun fordi Han har min tillid 100%, kan jeg underligge mig 100%. Kun fordi Han igen og igen har vist sig 100% duelig som Dominant, og aldrig har ladet mig sejre, kan jeg med ret respekt underligge mig. Sandheden er nok den at det eneste sted jeg er 100% fri, er under Hans dominans. Her forløses jeg sådan rigtig i alt sit ægthed, 100% friet fra mit selvstændige jeg.

Alle andre former for Dominans virker som en rød klud på mig, og appellere til jeg overbyder. Som skrevet er jeg godt selv i erkendelse af at være ret dominerende på bundlinjen. Så når en tøs tager mig i håret under en seance, tvinges jeg mentalt til at overbyde og dominere. Her i mister jeg friheden i at være 100% underlagt og friet fra ansvar og vilje. Mit hjerte er 100% submissiv, tag aldrig den frihed fra mig…….

 

Næste dilemma…. Herren har forordnet det sådan at pige-barnet skal spørge om lov før toiletbesøg, en sms er fint nok. Uhh… nu har jeg jo aldrig selv været tøs på langdistance forhold, så jeg har jo af gode grunde ingen jordisk mulighed for at ”mærke” hvordan det er. Men jeg vil gerne prøve at forstå, og gerne samarbejde for at få det til at fungere.

Det der med at spørge om lov til toiletbesøg har jeg aldrig rigtig forstået mig på, for at sige det lige ud. I min verden har jeg altid opfattet det sådan lidt – skal vi lege den leg, mere end jeg har anset det for værende reel dominans. Men jeg kan godt forstå at det kan hjælpe en tøs i et langdistance forhold til at holde fokus på sin Herre, tit og ofte, og dermed kan jeg godt se ideen, så jeg hitter lige den positive indstilling. Min kamp står sådan set bare der hvor Herren har bedt hende om at spørge ”en af os” om lov.

 Arg… hvad… ?!..... Nu har Han så udnævnt mig som værende beslutnings tager….. det jo bare en lille ubetydelig ting, men jeg bliver skræmmende angst for at miste den frihed jeg finder i dominansen.

Jeg har overvejet bare konsekvent at skrive NEJ, så falder det vel efterhånden mere ”lige for” at spørge Herren om lov ;-)

Indrømmet jeg synes også der er noget ydmygende for mig i, at jeg over sms skal med hende på toilettet, det tror jeg godt Han ved, men tror desværre Han er pænt ligeglad, eller måske netop tænker ”to fluer med et smæk”.

Så tilbage til dilemmaet, det gør mig vel på et eller andet plan til ”over” hende, at jeg besidder rettigheden til at afgøre om hun skal tisse eller ej ?!

 

Nu det dilemma der er og bliver min største udfordring, og her er jeg sikker på jeg har meget at lærer, og lang vej igen. Mange ord med holdninger og meninger skal ædes, før de slipper ud over mine læber – bed til jeg ikke vil kvæles i dem. Jeg besidder slet ikke den tålmodighed det kommer til at kræve af mig.

Min hjertes indstilling er ret, det ved jeg. Så på mit hjertes indstilling og min stålsatte vilje, har jeg tænkt mig at vinde over dette dilemma. Uanset blod og tåre i helt bogstavelig forstand.

 

Det var juletræerne…. Wunderbaum. De hænger altid der i forruden, og har altid gjort det, fordi sådan vil Herren have det. Det til trods for Han godt ved jeg hader dem, og bliver lettere kvalmende køresyg hver gang Han køber et nyt.

Pigebarnet vågede skindet og tog dem ned og gemte dem, hvilket i sig selv jo var et lille uskyldig stunt. Indrømmet vi trak begge veltilfreds på smilebåndet da vi opdagede det, selv om det game slet ikke er os, siger det alt om et sundt forhold, der er afslappet og ikke frygtbaseret.

Hun er ung, hun er ny, hun er Hans lille frø. Endnu uudviklet, og jeg ved Han netop sætter pris på hele processen der nu venter forude. Han skal vande og gøde det lille frø, se det spire og vokse, nippe og beskære efter behov. Han skaber selv sin plante, efter sit hoved.

Han købte et nyt juletræ – selvfølgelig gjorde Han det.

Så blev det fjernet for anden gang, indrømmet klappen gik ned for mig. Som sagt leger vi ikke opsatte tøse-lege hjemme ved os, vi lever 24/7 liv. Min tolerence tærskel for tøse-game er meget meget lav det vedkender jeg mig gerne. Det skyldtes at sådan har Herren indkodet mig, Han gider såre simpelt ikke så utidig og respektløs en opførsel fra Hans kvinde.

 

Men pige-barnet er uskyldig, hun er et frø, hun kunne ikke vide bedre. Han er endnu kun ved at indkode hende efter sit hoved. Det er en lang proces forude, som Han siger til mig ” du har tyve års anciennitet”.

Men det ændre ikke ved at det er utrolig svært for mig at stå på sidelinjen og se til, når Herrens grænser bliver overskredet. Jeg ved, Han ved hvad Han laver, når Han på sin egen ”nænsomme” måde tager frøet i rette, og tålmodigt forklare hende hvordan Han ønsker det, og derved lære hende de første simple lektioner i lydighed. Jeg elsker Ham jo netop fordi Han har ført mig så nænsomt men sikkert, og ladet mig vokse i graden af tillid og underkastelse for Ham, så jeg i dag kan blomstre for Ham som slavinde. Af hele mit hjerte, ønsker jeg helt det samme for pige-barnet.

Jeg er ikke gartner, for jeg ville tvangsmodne samtlige af mine planter i manglende tålmodighed. Af samme grund er jeg ikke en part i et Herskab og bliver det aldrig, for jeg ville tvangsmodne de små uskyldige pigebørn.

 

Jeg lure på Herren, når Han lader hende tjatte til Ham under en køretur. Jeg er lyn hurtig til at sætte spørgsmålstegn ved graden af Hans Dominans. Havde det været mig der havde dristet mig til dette, ved jeg der havde fulgt i bedstefald en skarp formaning. At Han lader hende, slår benene væk under mig. Min udfordring bliver ikke at tro jeg har en ”fribillet” fordi hun har et regelsæt for frø.

Min udfordring bliver ikke at tage hende i rette for fejl , selv om Herren mener at 20års anciennitet berettiger mig til dette. Men jeg vil ikke ”fodre” den selvstændige side af kvinden og derved risikere at miste den dyrebare frihed jeg finder i dominansen, og underkastelsen for Herren min.

 

Hun er skøn, ”vores frø”, så ung og fin. Jeg vil glædes over at måtte værne hende når hun spire. Glædes over at måtte lære og inspirere hende. Tage del i Herrens glæde og stolthed når hun er dag blomstre for Ham.

 

Så smukke frø – med det røde hår der skinner i solen, tag min hånd og lad os være ligeværdige, på knæ for Herren, underkastede for Ham.

 

 

 

 

 

 

 

 

                             

 

Arg…. Det jo nærmest en videnskab i sig selv. Jeg rå nyder når vi er tre, når Herren vælger at koble en kvinde på os. Ej det lyder grimt, ”koble på” klinger af noget ekstra, ala påhængsvogn der er på slæb. Så smager ordet ”tresomhed” noget bedre, og ”smelte sammen med”…. når vi for os taler tresomhed med en kvinde, er det det vi bestræber os på at skabe.

 

Uden tvivl, det er så fedt at være tre sammen, vi har fået timer i tresomhed  gennem det sidste år, der var været dybe, nære, intime på en helt anden måde end når man ”kun” er to. Vi har åbnet døren til wonderland……

 

Nu er det bare sådan at selve wonderland er en lang forhindringsbane. Nok vrimler det med små tøser – indhyldet i sukker og karamel med en duft af candyflos, lækre, tiltalende og lige til at spise.

 Men man kommer ikke sovende til resultaterne med dem, et er at erobre sådan en lille sukker-mus,  noget andet er at holde hende i live. Ikke bare ha´ hende på slæb på forhindringsbanen, men det kræver samarbejde hvis forhindringsbanen i wonderland skal gennemføres.

 

Når jeg tænker tilbage på tidligere udfordringer vi har oplevet i tresomhed, synes det som en ulige kamp, som vi var dømt til at tabe. Tre medspillere der alle kæmpede med alt de havde i sig, og alligevel så håbløs langt fra sejren. Det tiltros for samspillet de tre imellem meget af tiden fungerede perfekt, det var bare ikke nok. Den dag i dag bøder pigebarnet uden tvivl for mine tidligere dyrt købte erfaringer, yderst urimelig.

 

Vi delte 6 påskedage med tøse-barnet, skønt for hun er super dejlig. Hun imponere mig igen og igen, og det er så nemt at være helt sig selv, sådan filterløs sammen med hende. Det virker helt naturlig og afslappet, selv om vi vel dybest set ikke kender hinanden så godt endnu, her på knap 2. Månede.

 

I påsken så hun så kællingen for første gang, det bliver jo nok ikke den sidste. Desværre er det ikke en vi invitere ind ude fra, som hun fik anledning til at hilse på. Næ… det er hende kællingen, der kommer ud inde fra.

 

Jeg ved godt selv jeg kan være en strid kælling. Jeg kan være særdeles….. hmm….. rap-kæftet var jeg ved at skrive, men det er ikke helt det rette ord. Det klinger lidt for meget af en kvinde uden styrring, der snakker og røven går. Jeg er mere sådan hårdt slående, jeg siger tingene 100% direkte, med en hvis form for kraft og overbevisning. Folk får sådan en verbal mavepuster, og jeg har en tildens til efterfølgende at tænke ” take it, or leave it”…….. Her forventer jeg så folk enten giver mig ret, eller svar på tiltale…. Problemet er som oftest de har tabt pusten.

 

Jeg er ikke særlig stolt af kællingen, helt bevidst om hun skal holdes nede og tæmmes med Dominans, omvendt realistisk nok til at vide hun er en integreret del af min personlighed, som jeg nok ikke sådan lige slipper fri fra.

 

Sådan en lille episode overværede tøse-barnet hos os i påskeferien, mellem Herren og kællingen. Det er ”charmen” ved tresomhed, vi deler ikke kun ægteseng med hende, alt bliver før eller siden gennemsigtig, det gælder jo begge veje rundt.

 

Selve episoden skyldtes faktisk ikke noget særlig, kun en bagatel i kællingens verden. Dog stod kællingen på tåspidserne, og lurede på Herren pga. de tidligere dyrtkøbte erfaringer med fejlslagen tresomhed.

 

Når folk høre tresomhed, tager de nærmest for givet at den største udfordring er jalousi. Det er det ikke for mit vedkommende, jeg oplever det stort set ikke. Jeg  tænder på de to sammen, kan side i stuen med min morgenkaffe og fred i sjælen, velvidende at Han knepper og bruger hende, inde i sengen. Det er ikke der min kamp står….

 

Men så er der andre ting ved tresomheden der er min personlige udfordring. Herren er Dominant, men tro mig taber Han pusten, byder jeg ind. Sådan har det altid været,  og det helt uafhængi af tresomhed.

Psykologisk set skyldtes det nok at jeg på bundlinjen selv er meget dominerende. Det har jeg altid været, allerede i folkeskolens mindste klasser, synes det naturlig at jeg var pigernes flok-fører.

I forhold til Herren er det ikke et problem, Han overbyder mig til hver en tid.

 

Den største personlige udfordring for mig i tresomheden er at holde fast i graden af min underkastelse som slavinde. Om det har jeg hvis tanker nok til et selvstændig blog- indlæg.

 

 Fortsættes…………