Smartlog v3 » Maria-magdalena » Viljens dæmoner.
Opret egen blog | Næste blog »

Maria-magdalena

En ejet slavinde.

Viljens dæmoner.

14. Aug 2010 08:39, maria-magdalena

Det var ikke nogen super fed dag for mit vedkommende. Mit liv stinker af hverdag og flæskesteg.

Hverdagsramt, de vilkår ligner flertallets, så det gider jeg ikke pive over. I løbet af de næste par uger skal syv individers skemaer bare lige flettes sammen så de går op i en højere enhed, rutiner skal køres ind, så ”funker” det hele igen. Sådan er det jo hvert år i aug. og i alt beskedenhed, organisering er min stærke side.

 

Studiestart – magen til formålsløst pædagogisk ryste sammen hejs skal man lede længe efter.

Herren og jeg studere sammen, og Han vogtede mig som en høg. Det har Han jo alt mulig ret til frit at gøre. Det var bare ikke dagen hvor Han fandt mig særlig duelig, og det var ret frustrerende set i lyset af jeg faktisk selv mente at have haft knivskarp fokus på at gøre det rette dagen igennem.

 

De selvsiddende, stiletterne og skørtet, min hverdags beklædning,  men som må siges at falde en del uden for i dette studie miljø. Sådan vil Han ha´ det, og jeg var ulastelig klædt. Dagen bød på masser af trapper, så mit fokus var konstant på at holde mit nøgne skød ærbart dækket, sådan som Han vil ha´ det. Jeg ved Herren hader pædagogiske rundkredslege, og dum dum test der ikke engang er et kommunalt aktiveringscenter værdig. Min viden alene får mig til at stå på pinde, danse rundt på min lille slavinde stilet fod, med målet at behage Ham for at udligne på det ubehag Han har over de hersens nymoderne studie metoder.  

 

Men trods min bedste vilje, mit fokus og min krampagtige dansen, lykkedes det mig at vække Herrens vrede. Jeg tror jeg ved hvordan markmusen har det når den bliver fanget af høgens klo.

30 sekunders toiletbesøg, mit forsøg på at stå ved Herrens side igen så snart det var mig fysisk muligt, min taske linet op uden for døren som et klart tegn til Herren – her er din slavinde. Der var rent faktisk lagt tanke bag handling, fra min side.  Men uanset nok til at vække Herrens mishag.

 

Jeg hader af fejle, er den slags væsen der lever og ånder for at behage. Han pressede mig, kunne mærke hvordan jeg blev trist og bedrøvet. Tanker om  manglende retfærdighed meldte sig, selv om jeg da godt ved jeg ikke har krav på retfærdighed, og det slet ikke på den måde er et begreb Herren gider forholde sig til i forhold til mig. Tanker om at det kunne være skide ligegyldig, fordi jeg følte mig så uduelig. Lettere surhed (ja ja sig det ikke til nogen, og jeg holdt det 100% på indersiden) fordi jeg rent faktisk godt selv ved jeg gør det godt. Jeg er helt på det rene, med mit service niveau for såvel Herren som resten af familien. I dag var ingen undtagelse, madpakker, anti-stress, og smilende, fordi sådan vi Han ha´ det. I dag er måske bare lige dagen hvor jeg har lyst at råbe så det giver genlyd ”lidt taknemmelighed tak !”

 

Spurgte Herren til Hans ønsker for aftensmaden, hvilket blev til et ganske uoplagt ”det styre du”. Men seriøst, hvad servere en uoplagt og dårlig parodi af en slavinde, der kan rede dagen for en mavesur Herre, overanstrengt af pædagogik ?!

 

 

Noget nemt tænkte jeg, men ligger samme tid vægt på sundhed, foreslog Ham tærte med laks & spinat, og modtog en tavs nikkende godkendelse. Faktisk havde jeg uendelig lyst til laks og spinat, og lyst at retfærdiggøre at jeg ikke orkede noget tidskrævende. En sådan tærte er på Herrens godkendt liste, men det er ikke med pil op. Men jeg var ked, presset, uoplagt, uduelig og pil op synes helt uden for række vide. Så jeg havde bare lyst at opgive lidt, sammen med den der laksetærte, så kunne mine tåre udgøre saltet.

 

Det strides på indersiden, tal om at være splittet så det grænser til det skizofrene. Noget inden i mig vil det ene, noget vil det andet. Viljens dæmon i kamp mod mit submissive, blodrøde elskende hjerte.

 

Han roder med bil, jeg laver mad, så bider ingen hovedet af hinanden. Jeg hygger mig faktisk med madlavningen, høre musik i mit køkken og nynner med, sådan som Han kan li´ det, og vil ha´det. Nogen gange er glæde, overskud og hengivenhed i sig selv bare stagneret, men beror blot på en beslutning om vilje for at den bliver til liv.

 

Han gik forbi i køkkenet, og da Han så flæskestegen i ovnen og de brune kartofler på panden, så jeg godt Hans smil. Glæden bredte sig i mig, glæden over stadig at kunne imponere Ham, glæden over at være Ham til behag.

Men der var også en slet skjult stolthed inden i mig, den oprigtige der havde formået at sætte sig ud over sit eget og knækket koden. Men sejrende og hovmodige ”du får mig ikke til at fejle, jeg overbyder dine krav med lydighed” alene på min stædige, stålsatte vilje.

 

Men Han afslørede mig, da Han kom gennem køkkenet anden gang, greb Han en kniv, holdt den på min strube og viskede lige så stille ”sænk blikket lille pige”…. Der i Hans arme var der ingen indre Kamp, der vil jeg tage mit slavinde hjerte, rive det ud, og servere det for Ham på et sølvfad.

 

Jeg fornemmede Hans plan var jeg skulle sove i mit tøse-værelse, men Han sagde intet og jeg spurte ikke. Mandede mig bare op, og forberedte mig på at skulle sove for mig selv. Uden tvivl jeg elsker at sove i Herrens arm, putte mit hoved ind til Hans bryst, lytte til Han hjertes slag, indsnuse Hans duft, og mærke Hans armes faste greb omkring mig. Så at sove i min tøse-seng er altid vemodigt for mig. Men faktisk hyggede tanken mig denne dag – en lille skingre og skærende skizofrene stemme i mit indre fortalte mig ”at det var mest synd for Ham, Han ikke skulle sove med mig”. 

 

Men Han bød over igen, det bragte mig lidt ud af trit at fornemme Han ændrede planer for natten. Jeg var slet ikke mentalt forberedt, ej heller klar til at sove i Hans seng og krybe ind i Hans arme, og Han er ikke lige typen der tigger. Men som nattens timer skred frem, ebbede kampen ud, jeg overgav mig, sænkede blikket og krøb ind til Ham på den der  ”aldrig slip mig – blot hold mig fast” måde, som Hans lille pige der elsker og tilbeder sin Herre.

Det er simpelt, men der med ikke sagt det er let. Det handler om at gøre det rette ! Det er ikke en kamp man udkæmper med sin Herre, i retfærdighedens navn.

 

 

 

Kommentarer

  1. la kajira
    14. Aug 2010 23:07
    1

    Jeg følger din kamp og jeg genkender uhh så godt de dæmoner. Jeg har sagt det før, emn gentager mig gerne igen... slavinde er alt andet end viljeløse og med regnormerygrad. TVÆRTOM! Det kræver virkelig VILJEN til at lade sig bøje og underkaste, viljen til at gennemstå de perioder, hvor det hele bare ikke falder NEMT og alt er fryd og gammen.

    Nå ja - jeg ved måske godt at vi ser en lille smule forskelligt på det her med vilje og sådan. Men jeg holder nu stædigt *GGG* fast på at vi taler om VILJESTYRKEN og VILJEN til at VILLE - og så er det jo så bare det lille beslutningsretten... der måske ligger lidt udenfor vores vilje *GG*...

    Under alle omstændigheder... dejligt med endnu et tankevækkende blogidnlæg fra dit hverdags-slavindeliv *SSS*

  2. Zoe
    26. Aug 2010 08:54
    2

    Kære maria magdalena,

    Tak, for dit indlæg - det har mere eller mindre rettet min dag. Havde selv "en af de dage" i går, hvor jeg synes jeg var så opmærksom på mig selv, og det at være en god tøs. Jeg var opmærksom på de ting jeg ved Herren finder vigtigt, men det var som om intet blev bemærket, og det der gjorde, blev ikke taget imod som jeg havde forventet. Jeg endte selvfølgelig med at blive sendt i seng inde på mit tøseværelse. I dag føler jeg mig trist og ked af det inden i. Ville ønske jeg kunne gøre det hele godt igen.

    Tak, fordi du deler dine tanker - de har i dag hjulpet mig rigtig meget. Du har inspireret mig til at puste lidt liv i mig selv igen, og tage "kampen op" i dag. Jeg VIL at Herren min, skal være glad og stolt over mig!

    Forstående knus
    Zoe

  3. fine
    27. Aug 2010 16:31
    3

    Åhh hvor jeg altså nyder at læse hvad du skriver...
    Det er så nærværende, så genkendeligt, så anderledes, så udfordrende og så beroligende...

  4. maria magdalena
    28. Aug 2010 12:22
    4

    Tre skønne kvinder - Tak for jeres opmuntrende og medfølende eller er det "medlidende" kommentar *S*

    la kajira - jeg tror faktisk i dette tilfælde vi kan blive ret enige om det med viljen ;-) Og jeg er helt enig med dig i din pointe om at slavinder ikke er viljesløse skabninger uden rygrad. Du ved bag en hver stærk mand, står en (stærk) kvinde *G*

    Kram maria.

Tags